Naturlige sovemidler

Top 5 naturlige sovemidler

Naturen er rig på planter, urter og bær, der kan hjælpe dig med at sove bedre. Det er ingen mirakelkur, men jeg gad nu godt se dem der kan drikke en stærk kop kamillete uden at få tunge øjenlåg!

I dette afsnit har jeg samlet et par forslag til naturlige produkter der hjælper søvnen på vej. Prøv dem og vær ikke så bange for at eksperimentere lidt med dosen. To the breve i stedet for et, kan gøre hele forskellen.

Kamillete

Den klassiske kamillete bør være det første du forsøger af naturlige sovemidler. Den virker, men det kan være du skal skrue lidt op for dosen før du får en effekt. Jeg bruger gerne to breve i stedet for et. Det fungerer godt synes jeg. Også hvis jeg vil have en lur midt på dagen, måske særligt der. Effekten kommer ret hurtigt, efter min mening. I løbet af 15-30 minutter bør du føle dig døsig.

Citronmelisse

Citronmelisse virker afslappende og dufter og smager dejligt. Derfor bruges det ofte som te og har en afslappende effekt. Du kan selv dyrke citronmelisse i haven, så det er både billigt og økologisk. Hvis ikke du har en have kan du købe citronmelisse som te eller kapsler i helsekost butikker.

Baldrian

Baldrian er kendt for at være et naturligt sovemiddel og har været brugt til det i årtusinder. Man kan drikke baldrian som ekstrak i te, men de fleste bruger kapsler købt fra helsekost butikker. Baldrian er ret potent, så tjek den korrekte dose på Sove.nu, inden du bruger. Faktisk er Baldrian så kraftigt at det frarådes at køre bil under påvirkning af det.

God søvnhygiejne

Drop træning lige inden sengetid

Det kan være fristende at presse et træningspas ind sent om aftenen, men det er en dårlig ide. Kroppen fortsætter med at “træne” selv efter du er stoppet, den såkaldte “after burn” effekt, hvor din puls er øget og din temperatur kan være forøget en smule.

For at falde i søvn skal din puls ned og du må ikke have det for varmt. Træn i stedet om morgenen eller eftermiddagen hvor du modsat kan få et energiboost af det.

Mørkt og stille giver bedre søvn

Jeg er selv meget følsom overfor lyd og lys, noget jeg er blevet efter en hjernerystelse. Derfor ved jeg også hvor meget det betyder for din søvn at ligge et stille og mørkt rum.

Der er meget larm i byerne og det lægger man måske ikke mærke til, fordi man har vænnet sig til det. Har du problemer med at sove kan ørepropper i en periode være en god ide.

Et par tykke mørklægningsgardiner er langt at foretrække frem for persienner eller tynde gardiner. Det behøver slet ikke koste ret meget. IKEA har for eksempel fine tykke gardiner til et par hundrede kroner.

Pas med gys og gru ved sengetid

Er du til blod og filmvold som i Game of Thrones og Vikings eller til uhyggelige gys som i American Horror Story, så vil vi anbefale dig at lade være med at se det lige inden sengetid. Der er næsten garanti for mareridt og dårlig søvn!

Hvis du ofte vågner om natten, med en følelse af angst og panik, så er det måske dit Netflix abonnement der er skyld i det.

Det er bedst at holde sig fra uhyggelige eller voldelige serier inden du skal sove. Jeg ved ikke præcis hvilken psykologisk mekanisme der spiller ind her, men jeg kan bare konstatere at jeg sover meget bedre efter at have droppet gyserne.

Lad være med at ligge og gruble

Det er lettere sagt end gjort, men rigtig meget søvnløshed skyldes at man ligger og grubler, tænker over bekymringer og hvad man nu har gjort eller ikke fået gjort. Hvis det er dig, vil jeg anbefale dig at arbejde med dine bekymringer i dagtimerne i stedet for.

En god gåtur om aftenen er rigtig god til at få bearbejdet alt det du går og tumler med. Når du lægger dig bør du ikke have andet i hovedet end at sove.

Sov køligt

Vidste du at kroppen skal ned i temperatur før du kan falde i søvn? Det er derfor vi har så svært ved at sove i varmen om sommeren. Hvis ikke vi kan køle os ned, så bliver det svært at falde i søvn. Om sommeren kan det gavne at sove med åbent vindue. Er du typen der har det varmt resten af året, vil jeg anbefale dig at købe en madras i et kølende materiale, som fx Temprakon.