Søvn i overgangsalderen.

SovGodtNu© i overgangsalderen.

sleeping-elderly-woman

Forleden fortalte en veninde mig, at hun havde været til gynækolog. I forbindelse med konsultationen var hun blevet scannet og fik konstateret, at nu var der ikke flere æg tilbage i hendes ovarier. Som hun sagde, så var tankerne om flere børn for længst overstået og menstruationen havde ikke været der et stykke tid, men meddelelsen gjorde alligevel indtryk. En æra er forbi og en anden på vej.

”Overgangsalderen” ”menopause” ”klimakterieret” Der er mange betegnelser for netop den alder hvor vi går fra at være fertile kvinder til at være… ja hvad er det i grunden vi bliver efter overgangsalderen? Gamle damer? Modne kvinder? Kloge koner? Indtørrede, rynkede, aseksuelle! Skrækscenarierne er mange og udover de hormonelle forandringer og hvad dermed følger af hedeture, søvnforstyrrelser, humørsvingninger, træthed, så er spekulationerne i overgangsalderen, om hvad der følger efter, også med til at gøre det til ekstra en udfordring, for mange.

Nogle ønsker sig væk, depressionen lurer. ”Hvor er det hi som jeg kan putte mig i?” Følelsesudbrud som vækker minder om puberteten dukker op.  I pubertet, siger vi, at der er lukket for ombygning, måske gælder det samme her i overgangsalderen? Der er ekstra brug for egen omsorg, omgivelsernes overbærenhed samt forståelse og accept af, at der er ukontrollerbare kræfter på spil. Nogle prøver at forsinke og forhindre progressionen med kunstige hormoner, men uanset hvad vi gør, så sker det — vi ældes. Naturligt og ufravigeligt.

De store tanker om livet melder sig og det er naturligt at gøre status. Hvad har jeg brugt mit liv på, ind til nu? Hvad var det nu, jeg gerne ville? Er det for sent? Tør jeg? Hvordan ser andre mig? Hvor er min saft og kraft? Hvad skal det hele ende med? Hvor mange år har jeg at leve i endnu?

Spørgsmål, som kan virke skræmmende, men som forståeligt opstår, når der sker forandringer. Og forandringer er der, når vi kommer i klimakteriet.
”Det hele går nedad” var der en’ der sagde til mig. Brysterne, energien, humøret, øjenlåg, bækkenbunden, vi trækkes, med andre ord, mod jorden. Blomsten går i frø.
Bindevævet bliver løsere, muskulaturen ændrer sig og mange oplever at det er vanskeligt at holde vægten og på vandet! Kroppen forandrer sig og dermed hele ens selvbillede.
Et motto i SovgodtNu© er, at søvnen afspejler, hvordan du lever dit liv. Så hvis tankerne omkring livet og hvordan det leves, presser sig på i overgangperioden, er det naturligt at søvnen også påvirkes af de tanker, der melder sig. Mange vil tænke over hvad det betyder at blive ældre, også i forhold til fysisk formåen. Vi tror, alle mennesker har ønsket om at holde sig sunde og raske, stående højt på prioriteringslisten. Derfor kan overgangsalderen også ses, som en mulighed for, at tage beslutninger om hvad der er vigtigst og prioritere ud fra det, der giver mening i livet. Det er værd, at tale med andre kvinder om de besværligheder og udfordringer man oplever, for på den måde at forstå, at det du selv oplever er alment og genkendeligt for andre, på samme alder. God medicin er også, at kunne grine af sig selv. Give efter for trangen til ligge i sengen, eller på sofaen, ta’ en lur. Nyde lidt mere og løbe lidt mindre.

Vi ved, at det der holder os sunde og raske er selvaccept, gode nære relationer, hvor du kan tale om det der rører sig, fysisk aktivitet for at forebygge osteoporose (knogleskørhed), at få så meget bevægelse og frisk luft i hverdagen, som muligt. Det er også værd at prioritere bækkenbundstræning, for at kunne undgå af den bliver svag, hvilket kan forårsage inkontinens og nattisseri. En stærk og veltrænet bækkenbund hjælper også til bevare et godt sexliv.  Sidst men ikke mindst er god og tilstrækkelig søvn afgørende for vores sundhed.
Uanset hvilken træningsform du vælger, bør det ikke være for at genvinde det tabte, men for at vedligeholde bevare livskraft, glæde og vitalitet. Jeg vil insistere på, at det der følger efter min overgangsalderen er mindre præstation, mere nydelse, frihed, frimodighed og tålmodighed, bedre sex, ro og erfaring der kan blive til livsvisdom.

Hvis du vil vide mere om god træning af bækkenbunden og almen træning som øger vitalitet og smidighed i og efter overgangsalderen, samt om afspænding kontakt +45 29798384. Her kan du også bestille tid til en konsultation, hvor du får et personligt program, som er skræddersyet til netop dig.

Biomedicinske råd:

Kvinder er generelt mere udsatte for at få søvnproblemer end mænd. I menopausen er antallet af kvinder med selvrapporterede søvnproblemer høj, nogle studier viser at op til 61 % melder om dårlig søvnkvalitet, selvom nogle andre studier faktisk peger på, at kvinder i menopausen og efter menopausen har flere perioder med dyb søvn, end kvinder før menopause.

Det som primært forstyrrer kvinders søvn i menopausen, er hedeture, kramper i benene, tristhed og tankemylder, natlige tisseture og snorken eller måske ligefrem søvnapnøe. Er der direkte tale om søvnapnøe eller mistanke herom, anbefaler SovGodtNu © altid, at du kontakter egen læge snarest, mhp. at blive udredt og behandlet herfor.

Når vi som kvinder begynder at gå ind i menopausen,  forandres vores hormonniveauer. Primært er der tale om at produktionen af østrogen og progesterone falder og FSH stiger, hvilket kan give en del hedeture. Disse forandringer er medvirkende til at give hedeture, vores humør bliver omskifteligt, vores væv bliver løsere, vores stofskifte forandres og meget andet.

Reguleringen af vores hormonsystem er forskelligt fra kvinde til kvinde, det afhænger af hendes fysiske og psykiske konstitution samt hvordan stofskifte, lever og binyrer fungerer. Dvs. behandling med syntetiske, såvel som bioidentiske hormoner er en kompliceret opgave og kræver kyndig vejledning og støtte.  Derfor vil vi ikke her, komme ind på detaljeret behandling.

Hvad du selv kan gøre, beskriver vi herunder. Dette er dog forudsat, at du ikke har nogle andre lidelser, som kan tale imod brug af den anbefalede naturmedicin. Er du i tvivl, så spørg altid din læge og læs altid indlægssedlen grundigt igennem.

Uro i benene: Prøv med et tilskud af magnesium. Vær opmærksom på, at du også får nok calcium, D3, K2 og bor, så der ikke kommer en biokemisk forskydning af disse mineraler og sporstoffer. Har du dårligt venøst tilbageløb, så brug støttestrømper, husk gode og dybe vejrtrækninger, træning af venepumpen og støt evt. med Aesculaforce fra Vogel, som understøtter det venøse tilbageløb.

Uro/ængstelse: Citronmelisse te, gerne med lidt lakridsrod (ej ved højt blodtryk.) Evt. kan suppleres med et homøopatisk middel som Nervoheel fra Heel eller Sweet dreams fra Findhorn Flower Essenses. Er du meget belastet af stress og har været det gennem længere tid, så kan Rosenrod måske være et godt supplement for dig.

Svært ved indsovning: Undgå skærm og blåt lys eller anvend Søvnbriller, som spalter lyset, så din pinealkirtel stimuleres til at producere søvnhormonet Melatonin. Nogle har god effekt af humle/baldrian te inden sengetid, evt. kombineret med citronmelisse.

Nattisseri: Der er selvfølgelig de helt oplagte råd om at sørge for at drikke godt nogle timer inden sengetid, så du bliver velhydreret til natten, men samtidigt også kan nå at tisse godt af inden du skal i seng. For at øge den mængde af urin, du kan holde i blæren, så kan afkog af brændenælderod hjælpe en del. Derudover kan en banan også hjælpe med at holde lidt på væsken i løbet af natten. Prøv at undgå at tænde lys, når du skal op og tisse om natten. Hav evt. en lille rød natlampe tændt, som kan vise dig vej, uden at vække dig for meget. Træning af bækkenbunden samt det at bryde tissevanerne om natten, er også effektivt. Er der tale om, at det er din slimhinde forneden er så tynd, at du ikke længere kan holde helt tæt, så anbefaler vi at du taler med en kyndig fagperson om at få arbejdet mere målrettet med at få dette på plads eller finde gode metoder til at holde slimhinden hel og fugtig.

Hedeture pga. ændrede hormonbalancen: Prøv evt. et tilskud med planteøstrogen og/eller planteprogesteron. Der findes mange gode på markedet, men dette danske produkt indeholdende planteøstrogen: Rødkløverekstrakt fra Herrens mark er gennemprøvet og anbefales også af flere læger. Vid, at du skal finde din egen dosering. For meget rødkløverekstrakt, kan faktisk hos nogle, aktivere hedeture. Så mærk efter hvilken dosering der passer dig. Tænk også i at få ex. vild yams i din mad (Vild yams indholder diosgenin som ligner progesterone. Det omsættes dog ikke så effektivt til bioidentisk progesterone i mavetarmkanalen, som det gør i laboratoriet. Derfor kan det oftest betale sig at anvende dette som creme, for at få bedst effekt.). Fermenteret soja som ex. tamari, tempeh og miso er også gode kilder til planteøstrogen. Undgå soja som ikke er fermenteret, specielt hvis du har for lavt stofskifte eller har tendens til overvægt. E vitamin kan være med til at balancere østrogen og progesterone samt er godt for kredsløb og hud mm. Men har du for højt blodtryk, skal E vitamin tages under blodtrykskontrol.

En forudsætning for et velfungerende sind og en stærk og harmonisk krop, er at fordøjelsen fungerer. Sørg med fordel for, at få et probiotisk tilskud hver dag. Det kan være Vita biosa, Vandkefir, Kambucha, fermenterede grøntsager og lign. Gå på opdagelse i det skønne fermenteringsunivers, som har en masse lækre sager at byde på. Søren Ejlersen fra Årstiderne, har lige udgivet en bog om fermentering, som varmt kan anbefales.

Lidt enkelt sagt, så sætter stress, stimulanser såsom kaffe, sukker, alkohol, nikotin mm samt for store måltider bl.a. gang i stresshormonerne, får blodtrykket og blodsukkeret til at svinge og giver næsten altid grobund for hedeture og uro. Så prøv at mærke efter om du kan skrue på nogle af disse parametre og få det bedre.

SovGodtNu © tilbyder enkle afspændingsøvelser som lydfiler, som kan hjælpe dig med at håndtere stress og uro. Vi kan også altid tilbyde dig en konsultation for at tale din situation igennem og vejlede dig fremadrettet ud fra din specifikke situation.

SovGodtNu ©

 

 

Leave a Reply

Om Os

Om_os_sov_godt_nu_250x155

Vi vil hjælpe dig med at finde årsagerne til dine søvnproblemer og på enkel og overskuelig vis, støtte dig i at løse problemerne et for et.

Mere info

Behandling

Kursus_sov_godt_nu_250x155

Så har du forgæves forsøgt at få en bedre søvn og villig til at modtage hjælp og vejledning er dette behandling måske noget for dig.

Mere info

F.A.Q.

FAQ

Vi har en blog, hvor vi deler en masse oplysninger. Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får på Sov Godt Nu.

Mere info

Kontakt

Kontakt

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål. Du kan også sende os en email til den mailadresse sovgodtnu@gmail.com

Kontakt